Viser opslag med etiketten Grafik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grafik. Vis alle opslag

...og lidt sidespring mere..

En af mine ynglings steder at tage til, sådan tæt på hvor jeg bor er Sdr. Marken København, og i dag tog jeg derhen formiddag, og børn alle vegne! Det er da en fryd at netop omstændigheder i disse tider, gør at der må tænkes i andre måder at undervise børn på, og en af dem er at tage børnene ud i det fri og der har Sdr. Marken rigtig meget at byde på for børn som voksne - der er masser af små kroge de kan lege, store åbne plæner til boldspil og voksne der kan lære fra sig om planter, insekter og meget andet - ligeledes finder børnene nye måder at være sammen på og lege med det der er, og så er det en fornøjelse at se dem og høre deres snakken og latter. Noget jeg lagde mærke til er - de (børnene) er gode til at holde afstand fra en som mig - der sad der på en bænk med kaffe og tegneblok, tak kære børn og jeres voksne.
Noget andet der også sker meget mere af i det fri er at mange flere - unge og ældre - laver øvelser af den ene eller anden slags for at holde sig igang, nogen alene andre sammen på afstand - alt i alt godt for sjælen er der at finde i det fri.


En hurtig skitse af børn der spiller rundbold, og det skulle gå hurtigt - jeg kunne have tegnet nogle flere skitser, for de var jo i bevægelse hele tiden, men det gør jeg næste gang lejligheden byder sig.





Jeg ved ikke hvilke træer det er, men der er mange af dem og de er vidt forskellige og jeg er vild med de former der er på stammerne.


Det var alt for nu, god Bededags ferie og weekend.


....et sidespring fra grafik værkstedet

Jeg har jo altid mange "ting" igang, - kan ikke lade være, når jeg nu arbejder med mange forskellige materialer og har en del hængepartier som jeg tog fat på da al det virus halløj begyndte, ikke for at jeg underkender den eller de omvæltninger som det har medført, og brat ændret så meget for alt for mange i verden....jeg blev hjemme i den første lange tid, så vidt muligt - og øvede mig på det med at holde afstand, være tryg ved at handle ind - især da der kom sprit flasker i butikker og afstands mærker, det hjalp en hel del - nok om det, for jeg indså at der var masser at give mig i kast med hjemme, det sværeste er at må undvære at være tæt på de jeg holder af - fødselsdage via skærm, bliver aldrig det samme som at få kram og mærke nærhed - men det kommer igen, det håber jeg og tror på af hele mit hjerte ....

Jeg eksperimenterer med blandinger til mit papir jeg trykker på, og i dag har jeg så støbt en del, samtidig har jeg en heks der er blevet opfrisket med farve og hår, og en nisse - den jeg syede sidst fik mit barnebarn :-) og nu har jeg aftalt et kursus med AOF Greve om et kursus til november i at sy strømpedukker - en aftale jeg er glad for så jeg kan komme ud og gøre det jeg er god til, at formidle og inspirere.


Så langt så godt, nu skal tøjet syes, jeg venter på noget hvidt stof jeg har farvet i te til
hendes kjole.
Der kommer foto når hun er endelig færdig.


Her er så starten på ny nisse, han er i skrivende stund samlet med resten af kroppen, og
tøjet er planlagt.


Dagens arbejde hvad papir støb angår. Jeg forsøger mig med en blanding
af bomulds linters og cellulose.
Jeg har heldigvis en del af bomulds linters igen, har helt glemt hvor jeg købte den i sin
tid, nok 15 år eller mer tilbage - jeg er først nu blevet glad for at bruge den 
til at støbe papir med, for den er besværlig, ikke en jeg tager med på et kursus.

God lørdag aften.

Grafik fortsat....

Nogen gange er der et billede ide der trænger sig på - og nogen gange bliver det ikke lige så helt fantastisk, som jeg havde set det for mig, men sådan må der prøves og giver erfaringer .....


Tittel? Ukendt - måske noget med at der er forskel på
 hvordan mennesker tager for sig af livet 

God torsdag 

Grafik fortsat...

Nye erfaringer med at trykke med kagerulle og på mit eget håndstøbte papir - det håndstøbte papir er velegnet med kagerulle, for der må ikke trykkes for hårdt, - arket skal fugtes lige tilpas og det er jeg ved at få godt fat i..

I lang tid ja nok siden februar - har jeg skitseret en flakon med forskellige medier, såsom med blyant, tush, olie og akryl maling, kul og nu også med tryk.




Et gulligt ark - papirmasse er okkerfarvet æggebakke og hvid bomuldslinters



Helt hvidt ark af bomuldslinters



Her kommer det sjove der giver nye muligheder. 
Jeg har beskåret selve trykpladen ved at klippe af, og tegne og lægge lidt akvarel farve på.


God søndag 

Grafik

Det er længe siden jeg sidst har fulgt op med indlæg her på min blog, - jeg har i lang tid, ligesåvel som mange andre, lagt min kunst og håndværk på Instagram eller Facebook, hvilket også er gode steder at formidle, men her kan jeg gå mere i detaljer !

Sidste år - næsten ved denne tid, var jeg på et grafik kursus i Skovgården, det var et virkelig godt kursus, og gav mig lyst og inspiration til at fortsætte hjemme.
Det lykkedes mig for et par dage siden - endelig at gå i gang hjemme!
Egentlig var planen at trykke i Valby kulturhus, der står en rigtig gammeldags trykpresser - hvilket jeg tilfældigt opdagede, men alt blev jo som bekendt lukket ned!

Jeg har alt hvad der skal bruges til at trykke - på nær en trykpresser, men... jeg har en kagerulle og gik igang med at forsøge - og det lykkedes, jeg er meget tilfreds!



Det har altid lykkedes mig at indrette på lidt plads uanset om jeg har skulle filte eller støbe papir, men det her slår alt: mål på arbejds flade - 40x100 cm!



Det brune filt er noget jeg fik af en nabo, lagt dobbelt sammen fungerer det perfekt.




Flakonen tegnet og opridset på zink plade.




Zinkplade smurt ind i farve og klar til at trykke.




Noget jeg er meget glad for er at mit håndstøbte papir og akvarel papir er til at trykke på.
Øverst fra venstre - håndstøbt ark, og akvarel papir
Nederst fra højre - håndstøbt ark og papir fra kurset som jeg købte.




"En dråbe i havet"
Det første tryk jeg lavede med kagerulle og på mit eget håndstøbte papir

Der er virkelig mange muligheder fra nu af!

God tirsdag - bedste hilsner Leila