Hav ørne tur

Det er noget af en blandet landhandel min blog - det er fordi der er så meget
at opleve i verden og alt er med til at inspirere, og så vil jeg gerne være med til at 
fortælle andre om kunstnere, udstillinger, foruden mit eget, - uden om-
verden ville det være for kedeligt - og jeg kan se der er søge ord til links jeg har og
som kan guide søgende videre, det er jeg glad for - sådan skal det være.


 - ørne tur, det var det jeg kom fra....havørne er det
helt præcist - i søndags havde ornitolog foreningen arrangementer de steder, hvor der er
observeret havørne - der var venlige folk som svarede på spørgsmål - og som gennem
de sidste mange år har sørget for at havørnen vil være i Danmark igen!


Læs mere her http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=02430

Jeg kørte med en veninde og bedst som vi nærmer os Hundested ser vi en havørn, lige over
os! 30 meter oppe - henover os flyver den, vi ser dens bug og enorme vingefang så tæt på!
"lad kameraet være - nyd det mens det står på" siger min veninde - og dermed ingen dokumentation
til at overbevise de erfarne ornitologer om at vi var 30 meter fra en havørn, noget af en sjældenhed!


Pyt - vi ved hvad vi så, - ude på isen sad en havørn, og godt der var teleskoper -  jeg så den, med kløerne holdt den fast i en isflage - allikerne mobbede den så den til sidst fløj - de skarn!
Jeg fulgte den som den fløj - højere og højere op - knipsede løs på kameraet og kigger du
nøje efter kan nogle små sorte prikker anes - der skal et teleskop kamera til at fotografere
sådan motiv som en havørn på vingerne ca. 1 km væk.


På vejen hjem så vi et par - for langt væk for mit kamera - men tæt nok til at vi kunne se
det var havørne.


Helt sikkert - jeg vil på de kanter igen - og en dag vil det måske være almindeligt at se
havørne, ligeså almindeligt som det er nu at se musvåger og andre rovfugle.


Her er stemningsbilleder fra turen :)

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar